Det bliver aldrig bedre…

I 2013 gik den ikke længere. Jeg måtte tage ansvar og drage omsorg for mig selv. Jeg stoppede op og erkendte, at jeg havde stress uden at opleve et kollaps. Jeg følte mig ikke syg – men magtede ikke længere at kæmpe kampen. Min velafprøvede og grundigt indlærte arbejdsmetode fungerede ikke længere for mig. Jeg har altid kunnet klare “hvad som helst” ved ren udholdenhed, vedholdenhed og at tage flere timer i brug. Jeg havde et lavt søvnbehov.

Med 3 børn, et aktivt fritids- og familieliv og en engageret karriere kunne der ikke presses mere ind i døgnets 24 timer. Jeg stod på tærsklen til et stort projekt på toppen af en fuld arbejdsportfolie. Min hjerne og krop var på overarbejde. Jeg følte mig alene, handlingslammet og manglede overblik. Jeg ringede til en god ven, der med store bogstaver fortalte mig, at jeg var stresset, og at jeg skulle melde mig syg NU. “Du ved aldrig, hvornår kollapset er det næste, der sker. Men du står for tæt på et muligt kollaps”.

Det satte gang i alle mine forsvar. Stemmen i mit hoved gav alle forklaringerne på, hvorfor hun ikke havde ret. HVIS hun nu alligevel havde ret, vidste jeg bare, at jeg ville skabe problemer for rigtig mange mennesker. Hvis jeg ikke sagde fra nu, ville det dog få større konsekvenser for mine interne kunder, mine kollegaer og mig selv.

I det øjeblik, erkendte jeg: “Det bliver aldrig bedre”.

Jeg kunne ikke se en udvej. Selvom alt i mig havde lyst til at blive ved med at kæmpe for enhver pris, følte jeg et indre pres for at stoppe nu. Min venindes ord fik mig til at tage første skridt og sygemelde mig om mandagen – bare for et par dage. Det blev til en længere proces, hvor jeg traf nogle vigtige livsomvæltende beslutninger, jeg ikke siden har fortrudt. 

Jeg trak stikket, tog ansvar og tog dermed styrken, handlekraft og kontrollen hjem igen. Jeg havde ladet opgaver, ansvar og hensynet til andre få kontrollen over mig og glemte at tage ansvar for mig selv. Glemte iltmasken og måtte betale prisen.

Det tog mig 4 måneder at komme mig til et rimeligt niveau. Efter 2 måneder besluttede jeg at begynde et nyt kapitel og startede på en uddannelse til psykoterapeut. Løbende fik jeg det bedre og genfandt lysten til mit gamle felt. Jeg fandt et job, hvor jeg trivedes og oplevede stor tillid, tryghed og samarbejde. Her var jeg, indtil jeg besluttede, at det var tid til at gøre mere af det, jeg er bedst til. At hjælpe ledere, teams og individer med trivsel via tillid, tryghed og samarbejde.

Kan du genkende dig selv i det?

Få hjælp før du kollapser. Ring til en ven, et familiemedlem, netværk eller en coach. Erkend, at det ikke bliver bedre og gør noget ved det.