Om terapi

 

Når du er i forløb hos mig, har du dit eget fortrolige samtalerum. Et sted, hvor du kan være dig selv med alt det, du er. Du kan regne med min fulde accept, uanset hvad du bringer frem i terapien. Jeg har som psykoterapeut tavshedspligt.

 

Sundhed er at tage sig selv alvorligt og bede om hjælp. Du har allerede taget det første skridt, og jeg hjælper dig med at tage de næste.

 

Symptomer kan forværres i terapien, da uafsluttede følelser kan komme op. Det er del af processen, og de fleste oplever at få det bedre, når gamle følelser bliver forløst og helet.

 

Der kan være tidspunkter, hvor du ikke har lyst til at komme i terapien. Det kan være fordi, vi er ved at nå noget centralt. Det kan også være noget i vores relation. Kom alligevel og lad os tale om det. Sæt ord på det, du oplever, så taler vi sammen om, hvad det betyder.  Alt det, der opstår, kan vi bruge i terapien. Min erfaring er, at du hurtigere vil komme igennem de udfordringer, du slås med, når du er helt åben og ærlig - også i relationen til mig.

 

Når du ønsker at afslutte din terapi, opfordrer jeg dig ligeledes til, at vi taler om det, så du får en god afslutning og afrundet forløb. Når jeg skønner, at terapien vil være god at afslutte for dig, vil jeg ligeledes tage det op med dig.

 

Som uddannet integral og dynamisk psykoterapeut og i kombination med min erfaring fra erhvervslivet har jeg med mere end 6000 timers solid erfaring med coaching og ledersparring samt mere end 300 timers erfaring fra psykoterapeutisk klientarbejde. Som professionel psykoterapeut går jeg løbende i egenterapi og får supervision, således at jeg vedligeholder min faglighed som terapeut.

Vil du læse mere om min uddannelse findes det her.

 

Generelt tager jeg ikke nære relationer i terapi. Jeg arbejder desuden ikke med alkoholisme eller andre former for misbrug eller med anoreksi, bulimi, borderline, tvangstanker og andre lignende problemstillinger.

 

 

Medicin

 

Min holdning er, at medicin i nogle tilfælde kan være nødvendig i en periode, men ikke en løsning på problemet. Der er erfaring for, at psykoterapi kan løsne op for rigtig mange problematikker. Jeg tror desuden på, at psykoterapien skal udspringe af en følt længsel efter at slippe fri, at ændre på den nuværende tilstand. Hvis du har spørgsmål i denne forbindelse, så tag kontakt til mig, og vi taler om det.